cropped-tinedot-logo

ærlig

Vi er så stolte af at være forhandler af danske ærlig.
Med baggrund som laborant og miljøteknikker har Lis (indehaver af ærlig) de bedste kompetencer for at udvikle parfumer, der passer på dig, din krop og miljøet.
ærlig dufte er nemlig de skønneste dufte uden brug af de 26 allergener, som EU’s kosmetikdirektiv mener kan fremkalde allergi. Derudover er bæredygtighed tænkt ind i både emballage og indhold. Duftene indeholder 90% økologiske ingredienser der stammer fra Europa, samt emballage fremstillet af sukkerrør i Danmark.

ærlig parfumerne er fremstillet med den enkle nordiske feminine æstetik og er ren og ærlig luksus. Den skønne duft kommer i en smuk flakon i en luksuriøs indpakning, og er den perfekte gave til dig selv, eller en du holder af.

Den skønne serie fra ærlig består af 4 parfumer, der kan fås i 15ml og 100ml størrelser. Du kan derfor både have parfumen med på ferien, og derhjemme. Gå på eventyr i de forskellige dufte og find din personlige duft, eller kig forbi vores butik i Kerteminde, og find din favorit.

For at passe bedst på dine ærlig parfumer, skal de stå mørkt, tørt og køligt, som fx. skabet i soveværelset. Duftene bliver påvirket af skiftende temperatur og sollys, og vil med tiden miste sin skønne duft.